Dåben - en god start på livet

Når et barn bliver døbt, er det en festdag, hvor et lille nyt medlem bliver budt velkommen i fællesskabet. Fællesskabet i kirken, og fællesskabet i familien.

Hvert år bliver godt 40.000 mennesker døbt – de fleste af dem som små børn. Der er flere gode grunde til, at så mange vælger at lade deres børn blive døbt.

 ·         I dåben takker vi Gud for vores barn.

·         I dåben beder vi Gud om at være med, velsigne og beskytte vores barn gennem hele livet. Vi får et løfte om, at Gud vil være med det, og at vi ikke står alene.

·         I dåben bliver barnet medlem af folkekirken med alle dets fællesskaber, traditioner og privilegier. Barnet får del i en kulturarv, som har spillet en stor rolle i den danske historie.

·         Dåben er en gave, som gælder hele livet – uanset hvornår man bliver døbt.

Nogle tænker måske, at det er smartere at vente med at døbe sit barn, så de selv kan bestemme. Men man kan også vende den rundt og sige, at I gør barnet en stor tjeneste ved at døbe det som spæd. For i dåben får vi den store gave, at vi bliver Guds barn. Man kan altid fravælge at være en del af kirkens fællesskab senere i livet, hvis man ikke ønsker det. Men med barnedåb viser I jeres barn, hvilke værdier, traditioner og tro, I ønsker at give dem med i livet, så de ikke står alene med deres valg.

Måske har I allerede besluttet, at jeres barn skal døbes.

Måske er I i tvivl.

Måske er I uenige.

Her på siden kan I finde masser af inspiration til at snakke om dåben, og om hvad den betyder for jer. Og I kan få eksempler på, hvad andre har gjort sig af overvejelser omkring dåb.

Det er også altid muligt at tage en snak med en præst om dåb – også før I har besluttet jer. 

Hvis I ønsker at aftale en dato til dåb, så kontakt Vini Madsen på telefonnummer 86948302 eller på mailadressen lvpm@km.dk

Skal børn ikke selv bestemme, hvad de tror på?

Der er en tendens til, at flere fravælger dåben, fordi de ønsker, at deres barn selv skal tage stilling til deres tro. Vi lever i en individualistisk tid, hvor det er vigtigt for os, at vi får lov til at træffe vores egne valg.

Og selvfølgelig skal børn selv have lov til at bestemme, om de er kristne eller ej. Det er ikke anderledes end at de senere i livet selv skal finde ud af, hvilket parti, de vil stemme på, eller hvilken uddannelse, de vil tage.

Men store valg træffer man ikke alene. Som forældre påvirker man hele tiden sine børn. Bevidst eller ubevidst peger man dem i den retning, man selv synes giver mening, mens man samtidig prøver at forme selvstændige børn, der bliver klædt på til at træffe egne valg i livet.

Mange er bange for at pådutte deres barn kristendommen. Men når man ikke giver sit barn dåben, træffer man som forældre også et valg på barnets vegne. Nemlig valget om, at barnet ikke er kristent, og ikke skal døbes og være en del af det kristne fællesskab. Man lægger et enormt ansvar over på børnene. Tænk at skulle træffe en beslutning om noget så stort, når man ved, at ens forældre ikke har villet gøre det.

Men det er ikke nemt at stå i det valg som forældre. Vi er ikke vant til at tale om alt det med tro og Gud. Vi gør det ikke til hverdag, og pludselig står man der med et lille barn, og skal prøve at sætte ord på, hvad man egentlig selv tror på, og hvad man gerne vil give videre til sit barn. Måske er I ikke engang enige. Derfor er det måske nemmere at lade være. Men det gør det ikke nemmere for jeres barn.

Som forældre har I allerede truffet en række valg på vegne af jeres barn. Og hvis I vælger, at det skal døbes, træffer I endnu et valg. I træffer det valg, at I ønsker at give jeres barn nogle kristne værdier og fortællinger med ind i livet. Det kan udvikle sig til, at barnet får en tro og et ståsted i livet med kristendommen, eller at barnet selv senere i livet fravælger kristendommen. Dåben er en måde som forældre at vise sit barn – og familie og venner – hvad man gerne vil give videre til sit barn, når det gælder tro og livets store spørgsmål.

Med en barnedåb pådutter man ikke sit barn, at barnet SKAL være kristen resten af sit liv, hvis det ikke er det, barnet tror på. Men man hjælper sit barn ved at vise dem en vej, som man selv synes, giver mening. Og på den måde hjælper man sit barn med at navigere i en verden, der er fyldt med valg og muligheder, som mange børn og unge er ved at drukne i. Med dåb viser man dem, hvor man selv tænker, de skal kigge henne efter en mening. Hvilket valg de så ender med, er barnets eget, men for at tage stilling til, om man er for eller imod noget, er man nødt til at kende det.

Er I i tvivl, om jeres barn skal døbes eller ej? Så tag en snak med præsten. Og nej, det handler ikke om at overtale jer til, at jeres barn skal døbes, for det er jeres beslutning. Det handler om, at præster er vant til at tale om tro og de store ting i livet, så hos os kan du få både inspiration og konkret viden, så I som forældre kan tage en god snak med hinanden og træffe jeres valg.

10 spørgsmål om dåben

Hvad er dåb?

Dåb er en af de få ting her i livet, som man ikke skal gøre sig fortjent til. Det er en gave fra Gud, som man som forældre kan vælge at sige ja tak til på sit barns vegne. I dåben bliver barnet døbt på den kristne tro, og bliver medlem af folkekirken.

Hvad siger jeg ja til på mit barns vegne?

Når du svarer ja på dit barns vegne ved dåben, så siger du ja tak til, at dit barn får dåben som en gave fra Gud. Dit barn bliver døbt på den kristne tro, og får det som et fundament at stå på. Ved dåben svarer du ja til den kristne trosbekendelse, der udtrykker det grundlæggende i kristen tro, og afgrænser kristendommen i forhold til andre religioner.

Ved dåben får barnet nogle værdier, fortællinger og holdepunkter med ind i livet, som man som forældre tilkendegiver, at man gerne vil give sit barn. Det kan udvikle sig til, at barnet vokser ind i et personligt trosforhold, et ståsted i livet med kristendommen, eller at barnet selv senere i livet fravælger kristendommen. Som forældre kan man med en barnedåb vise sit barn – og familie og venner – hvad man gerne vil give videre til sit barn, når det gælder tro og livets store spørgsmål.

Jeg er medlem af folkekirken, men det er min mand/hustru ikke. Kan mit barn blive døbt?


Jeres tro er ikke afgørende for, om jeres barn kan blive døbt eller ej. I kan ikke tro ”for lidt” til, at jeres barn kan blive døbt. Det, der betyder noget, er, at I ønsker, jeres barn bliver døbt, og at I ønsker at give dem kristendommen med i livet. Vi er så vant til, at vi hele tiden skal gøre eller leve op til noget. Men dåben er ikke noget, vi giver. Dåben er ikke noget, vi skal præstere for at få. Det er noget, vi tager imod.

Hvordan foregår dåb?

Dåben er en festlig begivenhed, der som regel finder sted i kirken til en gudstjeneste. Når det er blevet tid til dåben, inviterer præsten dåbsbarnet, forældre, søskende og faddere op til døbefonten. Dåbsritualet består bl.a. af en bøn og Bibelens ord om dåben. Så tegner præsten et kors over dåbsbarnets ansigt og bryst. Det er et tegn på, at barnet nu tilhører Gud. Derefter spørger præsten: ”Hvad er barnets navn?”. Den som bærer dåbsbarnet, svarer på vegne af barnet, først på navnet og dernæst på spørgsmålene til den kristne trosbekendelse, og til sidst på, om man vil døbes på denne tro. Så får barnet vand på hovedet: en gang for Gud Fader, en gang for Gud Søn og en gang for Gud Helligånd. Til sidst lægger præsten sin hånd på barnets hoved og velsigner det.

Inden dåben mødes forældre og præst til en dåbssamtale, hvor vi også taler om alt det praktiske, indholdet i dåben, og hvordan dåben kommer til at foregå.

Hvor meget skal jeg som forælder tro?

Som forældre siger I ja til, at den kristne tro skal være en del af barnets liv. Ved døbefonten bliver i hverken spurgt til, om I tror nok, eller hvor godt I kender kristendommen og Bibelen. Det vil dog være oplagt, at I hjælper barnet med at lære, hvad kristendommen går ud på, hvis barnet bliver døbt. Det kan f.eks. være ved at læse bibelfortællinger, lære jeres barn Fadervor, snakke med barnet om, hvad det gør sig af tanker om tro eller tage barnet med hen i kirken. Det afgørende er altså ikke, hvor meget I som forældre tror eller tvivler, men at I ønsker, at jeres barn skal døbes.

Hvad forpligter faddere sig til?

En fadder er vidne til dåben og skal hjælpe forældrene med at fortælle barnet om den kristne tro. I gamle dage var en fadder vidne på, at barnet var blevet døbt, hvis man nu blev i tvivl, eller nogle stillede spørgsmålstegn ved det. I dag slår man bare op i computeren for at finde ud af den slags, så rollen som fadder er nu mere en tillidserklæring fra forældrene, og et signal om, at man ønsker, fadderne skal være en del af barnets liv. Og måske også, at forældrene tænker, man kan give barnet noget andet i forhold til det med tro og kristendom, end forældrene selv kan, eller at det er vigtigt, at deres barn har flere voksne at snakke med om de store ting i livet.

Der skal være mindst to og højest fem faddere. En fadder skal selv være døbt med den kristne dåb, i folkekirken eller i et andet kristent trossamfund, og skal minimum være den sædvanlige konfirmationsalder dvs. 13-14 år.

Hvad hvis mit barn bliver døbt som lille, og senere ønsker at vælge dåben fra?

Man kan altid fravælge at være en del af kirkens fællesskab senere i livet, hvis man ikke ønsker det. Og måske er det nemmere at vælge fra end at vælge til. 

Hvad hvis jeg vælger, at mit barn ikke skal døbes, og han/hun gerne vil døbes senere?

Det er altid muligt at blive døbt, hvis man ønsker det. Men som forældre er det en god ide at være bevidst om, at tro og et forhold til kirke og kristendom sjældent kommer af sig selv. Så hvis I tænker, at jeres barn ikke skal døbes som lille, fordi I gerne vil have, det senere selv tager valget, så vær opmærksom på at give jeres barn et grundlag at træffe sit valg på, f.eks. ved at snakke med dem om, hvad kristendommen er, tage dem med i kirke, og i det hele taget snakke med dem om, hvad de tænker om liv og død og de store spørgsmål i livet. Ellers har I også truffet et valg for dem.  

Jeg vil gerne konfirmeres, men jeg er ikke døbt – hvad gør jeg?

Hvis du allerede er begyndt til konfirmationsforberedelse, så snak med din præst der. Ellers skriv og lav en aftale med præsten Vini Madsen på lvpm@km.dk. Nogle bliver døbt til en almindelig gudstjeneste inden konfirmationen. Andre vil helst ikke døbes foran mange mennesker. Så kan dåben foregå en anden dag. Men ring til os, så vi kan finde ud af det sammen.

Jeg er voksen, og overvejer at blive døbt – hvad gør jeg?

Ring og få en snak med præsten Vini Madsen på telefonnummer 86948302 eller skriv til lvpm@km.dk . Der er mange forskellige muligheder. Nogle vil gerne døbes uden for meget opmærksomhed, andre til en almindelig gudstjeneste, nogle måske sammen med andre. Flere steder i landet er man også begyndt at holde drop-in dåb, hvor man kan komme en bestemt dag og blive døbt. Men ring til os, så vi kan finde ud af det sammen.

 

 

 

 

Line var ateist

Da Line Thomsens tredje barn skulle døbes, fik gæsterne sig en overraskelse. Det var nemlig ikke kun lille Johan, der skulle have vand i håret.


I Line Thomsens familie bliver man ikke døbt. Konfirmationsforberedelse gik hun heller ikke til.

- Når du er 13 år og får at vide, at du kan slippe for at møde kl. 8 hver onsdag, så er det jo mega fedt, griner Line Thomsen.

Og hun vidste jo, at det der med Gud ikke var rigtigt, så det var der ingen grund til at bruge tid på.

- Jeg har altid sagt, at jeg er ateist, for jeg kan godt lide, at man kan se ting og regne ting ud logisk. Og eftersom der aldrig er nogle, der har spurgt mig, hvad jeg tror på, og hvad mit livssyn er, så har jeg heller ikke haft behov for at tage nærmere stilling til det. For sådan er det i min familie. Vi har jo været enige om det, så det er ligesom ikke blevet diskuteret, fortæller hun.

Da hun selv blev mor til sine to store piger, ville deres far gerne have, at de blev døbt.

- Det er jo meget med tradition, og hvis jeg havde sagt nej, havde det da nok givet nogle samtaler. Men det var der ingen grund til, for det gjorde ikke mig noget, at de blev døbt. Så længe jeg ikke troede, så var det jo bare lidt vand i håret. Og en forsikring måske, hvis jeg tog fejl, smiler Line Thomsen.

 

Havde ikke købt billet til forestillingen

Hun blev også gift med sin første mand i kirken, men for hende var der intet religiøst i det. Det handlede udelukkende om et smukt bryllup. Og hun havde lidt dårlig samvittighed over det hele, for hun betalte ikke kirkeskat.

- Det er jo et kæmpe udstyrsstykke med en præst, og en, der spiller orgel, og det får man bare. Det er da ret utroligt, siger hun.

Når hun har været i kirken af den ene eller anden grund, har hun altid haft en fornemmelse af ikke rigtigt at høre til.

- Jeg havde jo ikke købt billet til det show. Jeg har puttet en 20’er i boksen hver gang, fordi jeg havde så dårlig samvittighed, når man bare kommer der og indkasserer, siger hun med et grin, og tilføjer alvorligt:

- Jeg har altid følt, at jeg sneg mig ind til noget, og at det var ærgerligt. Jeg ville også være med til at bede fadervor, og synge, og føle, at jeg var en del af fællesskabet. Det er så smukt, og det er sådan en dejlig tanke, at man er ubetinget elsket. Og det fællesskab kan man da godt føle, at man går glip af, når det er besluttet, at sådan gør vi ikke.

 

Hvad skal jeg gribe fat i, når livet er svært?

Med alderen og efter en flytning på tværs af landet voksede en følelse af at mangle et sted at høre til, og vende sig imod, når livet er svært.

- Det kom lige så stille med alderen. Man oplever nogle ting, hvor man kan se, at folk griber ud efter religionen og har glæde af den. Jeg tænkte: Gud, hvad skal jeg tage fat i, hvis jeg oplever noget skidt? Jeg har altid sagt, at det har jeg ikke behov for, men jo ældre man bliver, jo mere sårbar bliver man. Der er nogle ting omkring det her med liv og død, som lige pludselig går op for en. Jeg så mine veninder finde en enorm trøst og styrke i at vide, at der er noget andet end det, du kan måle og veje, fortæller Line Thomsen.

Samtidig oplevede hun, at i hendes lokale kirke i Engesvang var der et godt fællesskab. Et fællesskab, hun gerne selv ville være en del af, for det var ikke nok at tage med børnene til børnegudstjenester.

- Jeg følte, at jeg var der i kraft af dem, så jeg skulle bare være en skygge i baggrunden. Men jeg kunne egentlig ret godt lide at være i kirken, så til sidst var det mig, der sagde: ”Kom, vi skal til børnegudstjeneste”. Og børnene var lidt sådan: ”Arh mor, der er noget, jeg skal se på Netflix.” Så kunne jeg godt se, at det nok var for min egen skyld, smiler hun.

Senere blev lillebror Johan født, og i hans fars familie var der også tradition for dåb. Og så dukkede en tanke op. Line Thomsen ville døbes sammen med sin søn.

- Det er jo en proces over rigtig mange år. Man begynder mere og mere at åbne sit sind til, at der muligvis kan være noget. For mig er tro jo stadig en uhåndterlig størrelse. Jeg startede med at være fuldstændig afvisende. Men lige så stille var jeg nået til et sted, hvor jeg tænkte, at nu vil jeg gerne lukkes ind i det her univers og se, hvad vi kan få ud af hinanden. Det er ikke sådan, at man bliver vildt religiøs fra den ene dag til den anden. Sådan fungerer det jo ikke. Men jeg har det med mig i livet nu på sådan en stilfærdig og rar måde, siger hun.

 

Ville ikke være i centrum

Så Line Thomsen valgte at blive døbt samme dag som sin søn.

-  Der var ikke nogen, der vidste noget, for jeg orkede ikke at skulle forsvare det på forhånd, fortæller Line Thomsen.

Men heldigvis tog familie og venner det pænt. Faktisk var de mest trætte af, at hun ikke havde sagt noget på forhånd, så de havde kunnet købe en gave. Men for Line Thomsen var det helt rigtigt.

- Det var bare sådan en fin mulighed, når vi nu alle sammen stod deroppe alligevel. For det var slet ikke mig, det skulle handle om. Det skulle handle om dåben og Johan, og hvad det var, vi sagde ja til. Jeg er bare en i flokken, og det var jo det, jeg gerne ville være, så det passede mig fint, at det ikke lige pludselig var noget med, at så var der en dåb, og det var min. Eller at jeg skulle have gaver. Jeg følte virkelig, at dåben i sig selv var en gave, da jeg stod der, og præsten Ditte sagde: ”Nu er der en, der holder øje med dig. Du er altid elsket.”

Faktisk havde Line Thomsen slet ikke overvejet, at der var andre muligheder end den dag, Johan også skulle døbes.

- Jeg var bare kommet dertil, at nu skulle jeg det. Det kunne jeg bare mærke. Også fordi at nu var alle børnene i den her fold, og jeg ville da være sammen med mine børn. Altså, vi skal da høre til samme sted. Og de var en del af det fællesskab.

 

Billet til fællesskabet

Dåben har ikke ændret en masse i Line Thomsens liv. Og så alligevel.

- Nu føler jeg ikke, at jeg er sådan en, der sniger mig ind uden billet, griner hun, og tilføjer, at der også er sket noget med hendes livssyn:

- Det er da fedt at vide, at hvis alt andet svigter, så har man det. At man er elsket lige meget hvad. Især på de dage, hvor det hele bare er øv, eller hvis der kommer nogle hårde tider. Det synes jeg er en dejlig ting at have i bagagen. At jeg er noget særligt. Ligesom alle de andre også er noget særligt. Og det er noget, jeg har med Gud Det behøver man ikke at snakke så meget om, siger hun.

Dåben har også betydet en indgang til et fællesskab, som Line Thomsen manglede.

- For mig er det et sted at høre til her i Engesvang. I kirken, hvor man kan gå ned og hilse på folk og være fuldkommen lige, uanset hvem man er, og hvad man laver til daglig. Men også høre til i troen, altså i kristendommen, og i Danmark som kultur. Vores meninger og vores holdninger og hvordan vi gør og bør, er jo grundlagt på den kristne tro. Derfor synes jeg, det er vigtigt at holde fast i og støtte op omkring. Jeg vil gerne være en i flokken. Der er jeg måske lidt et får, når det kommer til stykket, griner hun.

 

Hvornår er man kristen nok til at blive døbt?

For Line Thomsen er tro noget, der har rumsteret inde i hovedet en gang imellem i mange år.

- Man sætter sig jo ikke bare ned og tænker: Nå, hvad skal vi gøre med det der kirke der, smiler hun.

 Men hun synes ikke, man skal være så bange for at tage springet, hvis man går med de samme tanker.

- Har man lyst til at være med i det her fællesskab, så er man vel klar. Jeg ved i hvert fald, at de gange, jeg har været i kirke, efter jeg blev døbt, det har jeg simpelthen nydt så meget, fordi jeg virkelig følte, at jeg hørte til. Det har været så dejligt i forhold til de andre gange, hvor jeg hele tiden har haft den der i baghovedet: Ja, det har du jo sagt nej til, siger hun, og tilføjer:

- Og jeg tror ikke, man skal være så mange for, om man nu tror nok, og om man lige kan forlige sig med de ordrette ting, der står i Bibelen. Det tænker man jo ikke så meget over, hvis man er døbt som barn, men når du skal vælge dåben til som voksen, så kan man lige pludselig være bange for: Tror jeg nu nok? Er jeg nu nok kristen til at sige ja til det her?

Så kan det være en god ide at få en god snak med en præst.

 

Er glad for at børnene er døbt

For Line Thomsen har det været noget helt særligt at tale med præsten om sin dåb.

- Jeg synes jo, det er noget helt særligt at blive døbt som voksen. Jeg har ikke prøvet andet, men det er noget særligt at kunne forstå og tage ordene til sig, så på den måde er jeg glad for, at det blev som det blev. Jeg føler mig nok heldigere end alle dem, der er blevet døbt som barn.

Men trods sin egen glæde over at være blevet døbt som voksen, er hun glad for, at hendes børn er døbt.

 - Det er ligesom en lille forsikring, jeg gerne vil tegne for mine børn, og så kan de selv tage en beslutning senere. De kan jo stadig vælge ikke at blive konfirmeret, siger hun.

Men hun holder på, at de skal gå til konfirmationsforberedelse lige meget hvad, så de ved noget, når de selv tager stilling til deres tro.

- De har det måske også lidt mere frit, for de kan jo se, at jeg selv har valgt. Der er ikke nogen norm, der bliver skubbet ind fra siden. Det håber jeg i hvert fald ikke, at de vil føle, siger Line Thomsen.

 

Hvorfor blev vores barn døbt?