Lyngby Kirkes Historie

Lyngby Kirke

Lyngby kirke er én af landets ældste middelalderkirker. Kirken blev bygget af storbondeparret Gertrud og Gunni Albertsøn. Man mener at kunne datere Lyngby kirke tilbage til 1143.

Kragsten

Udenfor kirkedøren ligger en kragsten, som har siddet i venstre side af triumfbuen, inden denne blev udvidet, som den ses i dag. På den ene kortside er en løve, som i den tidlige middelalder var symbol på såvel styrke som opstandelse. På langsiden ses en forenklet akantusranke af ældre type i slægt med portalens slyngværk.

Tagrytteren er antagelig opsat i 1600-tallet.

Den oprindelige indgangsdør

Den oprindelige søndre indgangsdør er i østsiden afgrænset af billedkvadre med hjørnestav og relieffer af henholdsvis slyngornamentik og løve.

Løven har slugt et menneske, hvis ben og fødder stikker ud af flaben.

Kalkmalerier

Der er afdækket romanske kalkmalerier på skibets nordvæg og på korhvælvets ribber et sengotisk sparremønster, men disse er atter tildækket. I 1975 afdækkedes det store rytterbillede, der nu som eneste kalkmaleri pryder nordvæggen. Dette billede stammer fra et af billedereliefferne på døren til kapellet Zan Zeno i Verona, og det er malet i Lyngby kirke som et pilgrimstegn for Gunni Albersøn, der omkom under pilgimsrejse. Hans mål var Rom, men han nåede aldrig længere end til Verona. Derfor lod hans enke Gertrud rytterbilledet male i egnens kirke, som et vidnesbyrd om Gunni Albertsøns pilgrimsrejse.

Alteret

Kirkens alterbord fremstår i dag med alterbordspanel fra o. 1600 af fyr. Men bag panelet gemmer sig det oprindelige granitbord. I dette granitbords overside er indridset tre indvielseskors, og lidt forskudt for midten ses et relikviegemme.

Altertavlen er af egetrå og stafferet 1601. Den enkle tosøjletavle, hvis sidefløje antagelig er fjernet ved omdannelsen i 1857, hører til den gruppe af katekismusaltertavler, som fremkom efter reformationen. Storfeltets oprindelige dekoration, består af Kristus på korset, omgivet af katekismusindkrifter.

Kristusmaleriet

I 1857 blev der indsat et nyt maleri i storfeltet. Et olimaleri på lærred, i guldramme, der forestiller Den velsignende Kristus og antagelig er udført af P.A. Lyder. I 1974 fjernedes maleriet fra tavlen og blev efter istandsættelse ophængt over syddøren.

Lysfad

Lysfad i graniet, lavet af Hans Otto Hansen, Tingvad, ses i sydsiden af koret.

Præstetavle

Søndag d. 22. juni 2014 fik Lyngby kirke en præstetavle med navne på alle de præster, som har virket i Borum-Lyngby siden reformationen. Tavlen er lavet af Inge Fogsgaard Degn. Rammen og andet praktisk er lavet af hendes mand, Leif Degn.

Døbefonten

Døbefonten er en romansk granitfont. Den glatte kumme har lille rundstav langs mundingen samt lavt, konisk skaftled ved overgangen til foden. Denne har rundbuede felter i relief, på den ene side et lille, uregelmæssigt hugget kors.

 

 

Prædikestolen

Prædikestolen er firsidet og fra o. 1600. Stolen står efter istandsættelse 1976 i hovedsagen således som beskrevet 1862: malet som egetræ i to toner og ferniseret. I arkaderne har været malerier, i 2. og 3. fag henholdsvis Korsfæstelsen og Opstandelsen.

Stolestader

Stolestader er fra 1700 med trekantgavle. I 1803 stod de umalet, men fik i 1800-tallet en lys egetræsfarve. Lyngbygårds ejer Johan Arentsen Althalt har 1697, efter overtagelsen af patronatsretten til kirken, forsynet koret med lukkede stole for herskab omkring den krypt, som han lod indrette her.

Krypten

Krypt under korgulv med gravflise fra 1697 indrettet af Johan Arentsen Althalt. Begravelsen, der indtil 1803-04 var dækket af til dels endnu tilstedeværende kalkstensfliser og med en lem over nedgangen, rummede flere personer af slægten Althalt. Senest tilmuret 1813.

Eptafiet

Da krypten blev lukket i 1813, rejstes et epitaf over slægten Althalt på korets nordvæg. Epitafiet er opsat af overkrigskommissær og ejer af Lyngbygård og gods, Thøger Lassen Althalt over efterkommere af Johan Ahrent Althalt. Det er lavet af grå kalksten og gråhvid marmor.

Koret

I koret har været en herskabsstol, antagelig fra 1697 bekostet af Johan Arentsen Althalt til Lyngbygård. 1803-04 karakteriseres den som smuk, med glasvinduer for og malet.

Pulpituret er fra 1800-tallets begyndelse og er i dag stedet for orgelpiberne.

Degnestolen

Degnestolen er fra 1800-tallets første halvdel.

Kirkegården

På kirkegården findes på Friserhøjen en stele af rød sandsten med skrifttavle af hvid marmor. Stelen er sat over overkriskommissær Thøger Lassen Althalt til Lyngbygård i 1826.

I kirken findes to sjældne gravminder

I våbenhuset til venstre for den oprindelige indgang til kirkerummet står en romansk gravsten med indskrift over Gertrud, Gunni Albertsøns hustru. Gravstenen er trapezformet og sat over den kvinde, som i alt det væsentlige stod for opførelsen af Lyngby kirke. Der findes ingen gravsten over hendes mand, storbonden Gunni Albertsøn, da han formodentlig er omkommet under pilgrimsrejse.

I våbenhuset findes også et trægravminde over Ane Maria Nielsdatter fra 1843.