Borum Kirke

Granitsten med indhugget hjulkors

Borum kirke, som den står i dag, er bygget i den store kirkebyggeperiode 1050 - 1250, hvor der blev bygget omkring 2.000 kirker i Danmark. At hjulkorset findes så markant på våbenhusets gavl samt som helleristning, må betyde, at der er en forbindelse mellem Borum Eshøj og Borum kirke. Det kunne tænkes, at helleristningen er en randsten fra én af højene på Borum Eshøj. Ved anlæggelse af ny kirkegård ved Borum kirke har man flyttet stenen fra Eshøj til kirkediget. Denne granitsten, med indhugget hjulkors fra bronzealderen, blev i 1890'erne opdaget under nedbrydningen af det vestre dige ved Borum kirke. I dag opbevares stenen i Nationalmuseet, men en nøjagtig kopi kan ses ved den nordre kirkegårdsindgang fra byen.

Kirkegården

Kirkegården er anlagt 1852, men endnu i 1851 havde kirken indtægter af høslettet på kirkegården.

Den udvendige kirke

Udvendig på kirkebygningen findes andre helleristninger, bl.a. en billedkvader med dyreslyng i korets sydmur, fjerde skifte fra neden. Måske er det en sten fra tagbåndet af en tidligere mindre stenkirke. Eller måske er det en prøve, som stenmesteren i sin tid medbragte, men som ikke skulle bruges mere, og så fik den lov til at pynte Borum kirke. Hvis det sidste er tilfældet, må Borum kirke være bygget i midten af byggeperioden ca. 1200, idet billedkvadren med dyreslyng oprindeligt har været tænkt som tagbåndskvader i lighed med det tagbånd, som ofte prydede de første trækirker. At tagbåndskvadren nu ikke bruges mere viser, at man er kommet ind i en anden og senere byggestil end den oprindelige.

Da Borum kirke blev bygget, blev den bygget med en apsis, tækket med bly. Denne måtte nedbrydes p.g.a. brøstfældighed, og efterfølgende blev de oprindelige krumme kvadre genanvendt ved tilmuringen af apsisbuen.

Pengeblokken

I våbenhuset står en jernbeslået pengeblok fra 1500'erne. I 1661 omtales den som gammel og 'skakels', dvs. skæv - og var da uden lås. Den er lavet af én egeblok og beslået på alle sider med kraftige jernbånd, på oversiden er yderligere fæstenet en jernplade med pengesprække.

Kirkeskibet

Kirkeskibet, som hænger i midtergangen, er en model af et romersk handelsskib udført af Alfred D. Jensen, Glud som votivskib og ophængt i Borum kirke i1976.

Altertavlen

Altertavlen er en lutheransk fløjaltertavle, ifølge malet indskrift fra 1594, men med malerier fra 1701, som går tilbage til et forlæg efter stik af Hendrich Golzius 1598. Et senere altermaleri, fra 1857 er nu ophængt på sydvæggen. Altertavlens oprindelige staffering (nu dækket af 1701 bemalingen) omfattede formodentlig de protestantiske altertavlers sædvanlige indskrifter, som ses på Lyngby kirkes altertavler.

Altermaleri

Det senere altermaleri fra 1857, Kristus i Gethsemane have, er malet af P.A. Lyders.

Alteret

Prædikestol og himmel er ifølge en malet indskrift skænket 1604 af herredsfoged Anders Pedersen og hustru Barbra Nielsdatter. De to gav i øvrigt også alterkalk og stager til Borum kirke. Prædikestolen er lavet af Morten Sneker fra Skovby, og storfelternes evangelistmalerier er fra 1701. Stolen står nu efter en rensning 1980 med den oprindelige, men opfriskede staffering.

Lydhimlen er sekssiddet, og øverst står en ung mand, der blæser det gode budskab ud i alverden.

Døbefonden

Døbefonten er romansk, af grovkornet, blårød granit. Kummen og det koniske skaft er udført i én sten, fodvulsten af en anden, blålig granit. Det er et ret grofthugget arbejde, hvor eneste udsmykning er fire georskorst indhugget på oversiden. Måske er pengene sluppet op, inden døbenfonten er hugget færdig. Det kan også være, at døbefonten er hugget af en knap så dygtig lokal stenhugger.

Krucifikset

Krucifikset er muligvis fra 1594, dvs. samtidigt med altertavlen. Den oprindelige anbringelse har da også muligvis været i altertavlens midterfelt. Krucifikset blev i 1939 borttaget fra den hidtige plads over altertavlens topgav, hvor det måske er anbragt 1857, da tavlen fik sit nye midterfelt. Herefter blev krucifikset restaureret og sat på glat egetræskors.

Stolestaderne

Stolestaderne, der er udført 1681 og 1685-86, har bevaret de oprindelige døre og hovedparten af panelerne. Sydrækkens østligste stol er 1880 indrettet til degnestol, med skråpult på indersiden. 1902 blev bænkende gjort mageligere ved at øge sædernes bredde og hælde ryglænene. Indtil 1852 stod stolestaderne umalet, hvorefter de fik egetræsfarve. Der er forskel på stolesædernes højde, idet de i sydsiden (mandssiden) er højere end i nordsiden (kvindesiden). Derfor var det for år tilbage naturligt, at kvinder, der gerne ville sidde i sydsiden, havde en lille fodskammel i kirken.

Præstestolen

Præstestolen er fra 1902 og erstattede den faste præstestol ved siden af alteret.

Andet

Under restaureringen i 1978 fremkom fragmenter af kalkmalerier fra flere perioder, der efter en undersøgelse alle blev overhvidtet undtagen en dekoration fra o. 1500 i korets tøndehvælv, hvor den cirkulære åbning indrammes af et blågråt siksakmønster mellem røde konturlinier og spygatterne samme sted af røde linier.

En barokgravsten af rødlig kalksten fra o. 1650 er opsat på vestvæggen under pulpituret. Måske oprindelig sat over den myrdede sognepræst Jesper Andersen Bogense, som døde i 1649. Stenen er senere genanvendt.