Vi er hinandens hænder

Der var engang en klog gammel mand, som boede i en fjern by. Mange kom til den gamle for at få hjælp og råd. De kom, når de var i tvivl, eller når noget i deres liv var gået i stykker. Han hjælp dem. Han kunne få folk til at se, hvad der var det rigtige eller forkerte at gøre. Han lyttede og hjalp mennesker videre.

En dag kom der nogle mænd, som ville lægge en fælde for ham. De var trætte af at høre om hans visdom, og de ville sætte ham til vægs. De havde fanget en lille fugl. Den ene stod med fuglen skjult mellem hænderne. Han holdt den, så den lige akkurat levede. Klemte han, ville fuglen dø. Åbnede han hænderne, ville den flyve ud i det fri.

Han spurgte den gamle kloge mand: Sig mig, om det, jeg har mellem hænderne, er levende eller dødt? Den gamle kiggede på ham og svarede: Om det er levende eller dødt, det er i dine hænder...

På samme måde er det vel med os, når vi møder hiananden. Vi er i de andres hænder, og de er i vores. Vi kan få det menneske, vi står overfor, til at blomstre og glædes og flyve videre med et smil. Eller vi kan gøre livet mindre og trist for hinanden.

Jo, vi er i hinandens hænder, men først af alt er vi alle i Guds hånd. Det betyder ikke medvind på alle cykelstier eller på alle livets veje. Langt fra. Men det betyder, at vi aldrig er alene. Heller ikke når det føles sådan. Gud er altid hos os.

Pastor Anne Grethe Guldager, Vildbjerg