- og Gud skabte mødre

Denne lille fortælling findes flere steder, min er fra Home and Family, tidsskrift for Mothers Union - fra for mange år siden.

Da Gud skabte mødre, var han på overtid den sjette dag, da en engel kom og sagde: Du pjatter med denne model.

Og Gud sagde: Har du læst specificeringen på denne ordre? Hun skal være helt vaskeægte, og ikke af plastik...have 180 bevægelige dele, alle erstattelige....skal kunne køre på sort kaffe og tiloversblevne rester...have kys, som kan helbrede alt fra et brækket ben til et skuffet kærlighedsforhold, og seks par hænder.

Englen rystede langsomt på hovedet og sagde: Seks par hænder? Nej da.

Det er ikke hænderne, som giver mig problemer, sagde Gud, men de tre par øjne, som mødre også skal have.

Og det på en standardmodel? spurgte englen.

Gud nikkede: Et par, som ser igennem lukkede døre, når hun spørger: Hvad laver børnene derinde, skønt hun ved det i forvejen. Et par placeret i nakken, som ser, hvad hun ikke skulle se, men som hun bør vide. Og selvfølgelig et par foran, som kan kigge på et barn når det er i vanskelighed, og sige: Jeg forstår dig og elsker dig - uden at mæle et ord.

Herre, sagde englen, idet hun nænsomt rørte ved Guds ærme, gå i seng. I morgen er der atter en  ...

Det kan jeg ikke, sagde Gud, jeg er så tæt på nu. Jeg har allerde én, som kan kurere sig selv når hun er syg, kan fodre en familie på seks af med et pund hakket kød og kan få en 9-årig til at tage bad.

Englen gik langsomt rundt om modellen af moderen. Den er for blød, sukkede englen.

Men drøj, sagde Gud opstemt. Du kan ikke tænke dig, hvad denne mor kan gøre eller udholde.

Kan den tænke?

Ikke alene tænke, men den kan argumentere og gå på kompromis, sagde Gud.

Til sidst bøjede englen sig og strøj varsomt en finger over moderens kind. Den er læk, sagde englen.

Det er en tåre.

Hvad er den til?

Den er til glæde, skuffelse, smerte, ensomhed og stolthed.

Du er et geni, sagde englen.

Herren så melankolsk ud: Jeg har ikke sat den der.