Legenden om fodsporene

En mand var død og kom i Himlen. vor Herre tog selv imod ham og talte venligt med ham. I samtalens løb spurgte Vor Herre ham, om han havde lyst til at se tilbage på sit liv. Det havde han.

Det var ligesom en film, der vistes for hans øjne. Han så hele sit liv, både det onde og det gode, både det lyse og det mørke. Men efterhånden var der en bestemt ting, han lagde mærke til: at i alle de lyse og gode dage var der hele tiden to sæt fodspor ved siden af hinanden: hans egne og Vor Herres. Men i de onde og mørke dage var der kun ét sæt fodspor.

Herre, sagde han, der er noget, jeg må spørge dig om. Når jeg ser de lyse, gode dage, jeg har oplevet, ser jeg hele tiden to sæt fodspor: mine egne og så dine. Du har fulgt mig hele tiden. Men når jeg ser på de onde, mørke dage, jeg har oplevet, da ser jeg kun ét sæt fodspor. Hvordan kan det være? Hvorfor forlod du mig?

Menneskebarn, sagde Vor Herre, der er noget, du ikke har fattet: i de lyse, gode dage fulgte jeg dig. Men i de onde, mørke dage, da bar jeg dig!

Denne meget smukke legende er meget brugt i forskellige sammenhæng, dens opridelse kendes ikke.